Det er naturligt at opleve angst og depression i forbindelse med et kræftforløb. Mens man er i behandling, har man som regel nok at tænke på og tage sig af, så det er ofte først, når behandlingen er slut, at der kommer en reaktion på hele forløbet. Den angst, man føler under behandlingen, er man ofte nødt til at ‘pakke væk’, da der ikke er overskud til at tage sig af den, mens man skal til behandlinger, undersøgelser og blodprøver.
Nogle er glade og lettede over, at behandlingen er overstået, men mange føler ikke lettelse. Mange føler vrede over, at omverdenen tror, at nu er alt godt igen, og man er sig selv, men faktum er , at man har mange bivirkninger og slet ikke er klar til livet igen. Det går op for en, at man aldrig bliver den samme person igen, men det kan omverdenen have svært ved at forstå.
Mange oplever en angst for at kræften vender tilbage eller spreder sig. Det kan især komme til udtryk, når man skal til kontroller på sygehuset. At komme i samme ambulatorium, hvor man fik kemo, kan bringe mange følelser frem, og det kan virke overvældende.
Angst kan give mange kropslige symptomer som eksempelvis:
- Hjertebanken
- Vejrtrækningsbesvær
- Mundtørhed
- Smerter i bryst eller mave
- Svimmelhed
- Kvalme
- Tankemylder
- Søvnproblemer
En kræftsygdom kan være psykisk belastende for både den kræftramte og de pårørende, og det er normalt at opleve tunge følelser. Mange vil føle en naturlig tristhed og modløshed over hele situationen, og det er helt naturligt – nogle vil udvikle en depression, men det er de færreste.
Jeg arbejder meget med det mentale aspekt i mine behandlinger. Vi tager en grundig snak om, hvad der fylder mest for dig, og så behandler jeg det. Som udgangspunkt vil jeg arbejde med søvn, da god søvn er en forudsætning for at vi kan arbejde med det mentale. Når der er styr på søvnen, vil man få mere overskud til at arbejde med andre mentale aspekter. Mine behandlinger er forskellige alt efter, hvilke følelser, der fylder mest, og det finder vi ud af i fællesskab.
Det kan eksempelvis være følgende.:
- Tankemylder
- Vrede
- Frustration
- Besvær med at give slip
- Følelse af ensomhed