Tid er en vigtig faktor for mig, så jeg afsætter god tid til hver behandling.
Det er vigtigt for mig at udføre akupunkturbehandlinger med høj kvalitet og faglighed, så derfor har jeg taget min uddanelse i Kina, hvor jeg har boet i 4 år samt taget en af Danmarks bedste og mest grundige uddannelser indenfor Traditionel Kinesisk Medicin.
Jeg arbejder ud fra at se kroppen som en helhed. Ud fra de symptomer, som du har, sammensætter jeg en målrettet behandling. Det er vigtigt for mig, at du oplever et godt resultat af din behandling og dermed får et stærkere helbred og bedre livskvalitet.
Den første behandling tager op til 1 1/2 time, og her optager jeg en grundig og fyldestgørende journal, hvor vi kommer omkring mange spørgsmål, som er vigtige for behandlingen. Det vil både være spørgsmål til din aktuelle problematik samt spørgsmål om dit velbefindende generelt såsom hovedpine, svimmelhed, hjertebanken, smerter, allergi, tinnitus, appetit, fordøjelse, medicin, tidligere sygdomme mm.
Det er en vigtig del af Traditionel Kinesisk Medicin at mærke puls på håndleddene og kigge på tungen, da det siger noget om de ubalancer, du måtte have. Jeg tjekker din puls og tunge ved hver aftale, så jeg kan følge udviklingen i din behandling og evaluere på den. Jeg laver en diagnose og sammensætter en behandling, som passer netop til dig.
Ved de efterfølgende behandlinger, som tager cirka 1 time, taler vi om, hvordan det er gået siden sidst, og behandlingen tilpasses.
Hver behandling er unik og den bedste for dig, og målet er at genoprette kroppens balance og igangsætte kroppens egen helingsproces.
Medmindre du har bestilt massage eller andet er aftalt, bruger jeg altid nåle i min behandling. Jeg bruger ultra tynde, sterile engangsnåle, som er af forskellig længde og tykkelse alt efter, hvor på kroppen de skal bruges. Behandling kan også bestå i Cupping, Moxa, GuaSha og el akupunktur.
Jeg har naturligvis tavshedspligt.