Kognitive udfordringer

FØR OG EFTER KRÆFT

Mange oplever at få problemer med de kognitive funktioner efter endt kræftbehandling – populært kaldet ‘kemohjerne’.

Det kan bevirke, at det kan være svært at vende tilbage til den hverdag, man kendte, før kræftsygdommen, og mange vil opleve, at de kognitive udfordringer gør, at man ikke kan de samme ting som tidligere. 

Symptomer på kognitive udfordringer:

  • Nedsat hukommelse 
  • Påvirket koncentrationsevne
  • Vanskeligheder ved at huske og genkende navne, steder, begivenheder og nyligt modtagne beskeder
  • Let at distrahere
  • Vanskeligheder ved at multitaske
  • Bliver hurtigt overvældet eller ‘træt i hovedet’
  • Svært ved at have flere bolde i luften

Det kan være et stort problem at lide af kognitive udfordringer. Det er svært at se for andre, og dermed ser man rask ud, men man magter ikke de samme ting, som man gjorde tidligere. Det kan også være svært i forhold til samarbejde med jobcentret, og man bliver måske tvunget ud i nogle arbejdsprøvninger, som tager alt for megen energi, idet man ikke kan overkomme det rent kognitivt.

HVAD KAN MAN SELV GØRE
  • Bruge huskelister
  • Bruge en kalender
  • Opbygge faste rutiner
  • Opbygge faste systemer for fx opbevaring af dine ting

Du kan se flere gode råd på Kræftens Bekæmpelses hjemmeside.

Og på Prostatakræftforeningens hjemmeside.

HVORDAN KAN AKUPUNKTUR HJÆLPE

Med akupunktur arbejder vi med at styrke kroppen til at blive kognitivt bedre. Det tærer utrolig meget på kroppen at være igennem et kræftforløb, og det er ekstremt stressende, så en del af de kognitive udfordringer kan også skyldes den langvarige stress, som et kræftforløb er. Jeg arbejder med at styrke de grundlæggende energier, så den nedadgående spiral kan vendes, og man kan begynde at få det bedre igen. Desuden arbejder jeg med at styrke hjernen og hukommelsen, så man får lettere ved at huske og have flere bolde i luften.